Vegelin´s Goya imponerer på Broholm
18-05-2011
I weekenden 13-15 maj blev 2. afdeling af Ecco-cuppen afholdt på Broholm.

Maria Christensen og Vegelin´s Goya var tilmeldt Fredag i PRT, Lørdag i PRM, der så skulle vise sig om det kunne række til en plads i søndagens kür-finale.

I Fredagens PRT virkede det som om at både hest og rytter lige skulle finde sig tilrette i de nye omgivelse. En lidt anspændt og ukoncentreret pony, der havde lidt for travlt med at kigge på omgivelserne resulterede i et ridt til 65,28%.

Lørdag skulle der tages revance i PRM. Og med en noget mere koncentreret og rolig pony på banen, viste Maria Christensen, at et flot resultat var at vente; 68,68% blev den flotte score. Men vigtigst af alt, så var en plads i Søndagens kür-finale klar.

En helt ny kür med musik var blevet lavet, så det var en meget spændt ekvipage, der skulle på banen! I overbevisende stil, dog med enkelte små-fejl viste ekvipagen, at de ville blande sig i toppen. Et rigtig flot og harmonisk program, flot udført blev belønnet med 71,9% - og en 4. plads i dagens finale. Rigtig flot gået!

Samlet set blev Maria Christensen og Vegellin´s Goya nr. 6 i det stærke felt med landets bedste pony-ekvipager, hvor også Norge var repræsenteret med 4 ekvipager.

Næste opgave bliver i Bernstorffparken den 28-29 maj.
Go2net CMS - Developed by Mediehuset Wiegaarden