Vegelin´s Goya var helt suveræn i Morsø
28-05-2009
Maria Christensen og Vegelin´s Goya
I kr. Himmelfartsferien afholdte Morsø Rideklub landets største ridestævne. Et distriktsstævne, der strakte sig over fire dage. En fantastisk kulisse med masser af deltagere, tilskuere og godt vejr dannede rammen om et flot og meget populært stævne.

BFC Horses var repræsenteret ved 6 års pony-hingsten Vegelin´s Goya, der stillede op i klasserne LA2, LA3 samt debyt i LA4.

Og hvilken succes! Maria Christensen var sammen med Vegelin´s Goya aldeles suveræn og blev nr. 3 i LA2 med 70%, VANDT LA3 med 70% og VANDT ligeledes LA4 med 68,8%.

En meget flot præstation, der lover godt for fremtiden.

Maria Christensen og Vegelin´s Goya har udviklet sig helt utroligt sammen indenfor det sidste halve år og det varer nok ikke længe inden der bliver debut i p-klasserne.

Det flotte resultat i Morsø betyder samtidig, at Maria Christensen og Vegelin´s Goya har kvalificeret sig individuelt til Sydjysk Mesterskab, der afholdes den 8-9 august i Vejle.

Go2net CMS - Developed by Mediehuset Wiegaarden