Fürst A.P. vinder Skærlund Design Cup 2011
24-08-2011
Sarah Christensen og Fürst A.P.
I weekenden 20-21 august var Billund Rideklub vært for Skærlund Design Cup for heste.

Lørdag skulle der rides LA4, hvor de 10 bedste ekvipager ville gå videre til Søndagens finaler som skulle rides i LA5.

BFC Horses stillede til start med den 9-årige vallak Fürst A.P., redet af Sarah Christensen. Fürst A.P. er tidligere kåret som avlshingst og har flere afkom efter sig.

Ekvipagen er kun 5 mdr. gammel og har allerede flere sejre på distriktsniveau i LA-klasser.

Lørdagens ridt blev redet til 67,5%, hvor flere små-fejl trak ned i bedømmelsen. Men et flot ridt og en samlet 2-plads og videre til Søndagens finaler.

Søndag stod der LA5 på programmet og som næstsidst startende skulle der rides mere end 68%, hvis sejren skulle i hus.

Det blev til et rigtig flot ridt, hvor Sarah Christensen fik vist det store potentiale som ekvipagen åbenlyst besidder. Med enkelte små-fejl blev det til 68,4%, hvilket lige nøjagtig rakte til en samlet 1. plads.

Så det var naturligvis en meget glad og stolt vinder der kunne lade sig hylde som vinder af Skærlund Design Cup 2011. Sejren indbragte desuden rigtig mange flotte gaver!



Fürst A.P. i fri trav
En flot ekvipage!
Go2net CMS - Developed by Mediehuset Wiegaarden