Atterupgaards Cassidy vinder i Hestehaven
21-03-2009
Foto fra VM i Verden 2008 (desværre ingen fotos fra Hestehaven)
Efter sin flotte præstation ved VM i Verden i 2008 er Cassidy nu blevet 6 år, så træningen er gået i fuld gang for Sabine og Cassidy. Årets store mål er naturligvis at kunne gentage bedriften fra sidste år og kvalificere sig til VM i Verden for 6 års heste.

Første skridt på vejen blev deltagelse ved et flot besat distriksstævne i Hestehaven på Fyn. Som 6 års hest må der nu rides MB-klasser og Sabine havde valgt at ride en MB1 - og med stor succes!

Det blev nemlig til sejr med 66,20%. En opmærksom og meget glad Cassidy gik frisk til sagen og selv med et par enkelte fejl rakte præstationen til sejr!

Det tegner godt for Sabine og Atterupgaards Cassidy, der med Martin Hussmann og Sanne Henningsen ved sin side ser frem til den kommende sæson.

Go2net CMS - Developed by Mediehuset Wiegaarden