6 årige Atterupgaards Cassidy og Sabine N. Petersen
Middelfart Ridecenter afholdte i weekenden 4-5 juli finalen om den endelige udtagelse til VM i Verden, Tyskland den 5-9 august.
Der var udtaget 16 heste i 6 års klassen, hvoraf 12 ville blive udtaget efter lørdagens ridt til finaledagen og endelig udtagelse om Søndagen.
Det var spændende at se om Atterupgaards Cassidy og Sabine N. Petersen kunne følge de flotte takter op fra den indledende kvalifikation.
Da alle 16 heste havde været på banen Lørdag, havde Atterupgaards Cassidy med et super flot ridt vundet lørdagens udtagelse til søndagens finale med en samlet score på 8,28.
På selve finaledagen var proceduren den, at hver ekvipage efter deres ridt ville få en mundtlig kritik af hoveddommerne, dog uden at få at vide hvorvidt man var blevet udtaget. Dette ville rytteren få at vide pr mail senere samme aften.
Sabine N. Petersen og Atterupgaards Cassidy viste særdeles høj klasse og red en fejlfri finale til stor beundring og anerkendelse fra publikum, ryttere og ikke mindst dommerne.
En meget fornem og positiv beskrivelse og bedømmelse fra dommerne resulterede nemlig i at Sabine N. Petersen senere om aftenen kunne meddele at de var blevet udtaget til VM.
En utrolig flot præstation, der kræver stor anerkendelse og respekt. Flot klaret!!
OG STORT TILLYKKE !
|